Menu

Premieresejr i lokalopgøret

image Thomsens første mål. Foto: Rassi
rassi
14. august 2021 kl. 15:11

Sjællandsserien. FC Nakskov – Nordfalster Boldklub 5-2 (1-1). 1. minut 0-1 Dannie Nøhr Jensen (NFB), 42. minut 1-1 Mathias Klitgaard Thomsen (FCN), 53. minut 2-1 Lucas Brix Christiansen (FCN), 59. Minut 3-1 Mathias Klitgaard Thomsen (F CN), 69. Minut 4-1 Mathias Klitgaard Thomsen (FCN), 87. Minut 4-2 Mads Delord Lund Jensen (NFB) & 90. Minut 5-2 Mathias Klitgaard Thomsen (FCN). Gule kort: Patrick Johansen (FCN)-(10 minutters pause) 85. minut, Andres Nørholm (NFB) & 86. minut Mads Jørgensen (FCN). Tilskuere 326 på OK+ station. Dommer trio Jacob Andersen (dommer) og linjedommere Dennis Kaup Pedersen og Michael Skaarup: God afvikling af matchen.

Mathias Klitgaard Thomsen var aftenens målsluger med indbygget hattrick

Fredag aften blev der sat gang i den nye sæson med en flot 5-2 sejr på et blæsende OK+Stadion mod Nordfalster.

Kampens start blev en mareridt for spillerne og de fleste publikummer, da Nordfalsters rutinerede Nicky Berthelsen spillede Dannie Nøhr Jensen fri på højre kanten og placerede bolden forbi en sagesløs målmand Mads Starcez til 0-1.

FC Nakskov kunne ikke i første halvleg sætte sig igennem spillemæssigt, hvor gæsterne pressede langt op på banen med lange bolde til Nicky Berthelsen en taktik gæsternes debut træner Nikolaj Nielsen tydeligt havde lagt. NFB kunne også bragt sig på 0-2, da Nicky Berthelsen igen stod for an assist og en NFB spiller sparkede bolden på overliggeren og bolden strøg til målspark.

NFBs træner Nikolaj Nielsen ytrede efter kampen, at de skulle have ført 0-3 ved pausen. Her må jeg anmærke om han ikke så Noah Skovgaard store mulighed og dagens målskytte Mathias Klitgaard Thomsens stolpeskud, for selvsamme udlignede til 1-1 tre minutter før pausen.

  1. halvleg

FC Nakskov fik rystet indtrykket fra 1. halvleg og tog teten i de næste 35 minutter, hvor først Lukas Brix Christiansen fik bragt kammeraterne foran 2-1 i det 53. minut og så ”Thomsen” øgede til 4-1 i det 59. og 69. minut.

Lukas Brix til 2-1. Foto: Rassi

Gæsterne vejrede morgenluft med et reducerende mål til 4-2 i det 87. minut ved Mads Delord Lund Jensen efter pres de sidste 10 minutter af kampen og så fuldførte den målfarlige Mathias Thomsen med 5-2 scoring til et ægte hattrick med sin fjerde scoring.

Thomsen fuldender sit hattrick. Foto: Rassi

Herligt at høre sejrsråbet tre gange fra kælderen. En gedigen holdindsats og fra de nye unge der kom i spil, hvor holdet måtte undvære Joachim Christiansen med sin ankelskade fra sidste træningskamp og Mads Edlund Jensen (ferie).

Cheftræner Lasse Nagel var selvfølgelig glad efter kampen for premiesejren og roste samtlige for at komme godt tilbage i opgøret efter en lidt træg første halvleg.

Luk